En blodprop i hjernen i starten af 2018 satte en stopper for Niels Winthers liv med fuldtidsjob og fritidsaktiviteter som fodbold, golf og håndbold.
”Via en bekendt fandt jeg vejen til Næstved Rygcenter, der har fulgt mig, siden genoptræningen for alvor startede op. Det har været en meget positiv oplevelse. Der er ingen tvivl om, at den ugentlige træning er vigtigt for min balance, og det hjælper mig i dagligdagen. Under coronakrisen oplevede jeg, at jeg blev mindre mobil, så det var godt at komme i gang igen. Hvis jeg ikke træner, kommer jeg ikke til at gå mere sikkert" slutter Niels Winther.
Niels går på et hold for patienter, der har haft en blodprop i hjernen, eller en hjerneblødning. Holdet koncentrerer sig om styrke, koordination, balance og koncentration/fokus. Og vi har stadig plads til flere.
Vidste du at:
Vigtigheden ved at træne, når man har haft en blodprop eller blødning i hjernen, er at vedligeholde og/eller at bedre sit funktionsniveau.
Hos Næstved Rygcenter får du muligheden for at træne på hold, hvis din behandler vurderer, at det relevant. Hvis det bliver vurderet, at der er behov for mere træning end på holdet, vil dette også blive arrangeret.
Når du ikke træner for at vedligeholde eller forbedre sit funktionsniveau, er der risiko for et dårligere funktionsniveau og lavere livskvalitet, da du ikke kan klare daglige gøremål på samme niveau længere.
Hvis du skal med på vores hold er det vigtigt, at du kan komme ned på gulvet og op herfra igen. Det er tilladt at bruge stol/rollator til at hjælpe ned/op.
Hvis ikke du kan komme ned/op fra gulvet, er individuel træning hos en fysioterapeut bedre egnet. Ved holdtræning får du mulighed for at træne med andre, der er i samme/lignende situation, som dig selv. Derudover er der humor på højt niveau og plads til alle.
August 2020