Se videoen hvordan du kan afhjælpe smerter i nakken foran computeren.
Med nakkesmerter menes smerter i nakkeområdet. Det vil sige øverste den af ryggen og opad mod hovedet og udover skuldrene.
Symptomerne er de samme, hvad enten der er tale om akutte nakkesmerter (maks. 3 måneders varighed) eller kroniske nakkesmerter (mere end 3 måneders varighed).
13 procent af alle danskere har ondt i nakken lige nu. Én ud af fire har haft nakke- / skuldersmerter inden for de sidste 14 dage. I sjældne tilfælde kan nakkesmerter være et symptom på slidgigt, specifikke sygdomme eller følger efter eksempelvis piskesmældslæsioner. Men som regel skyldes nakkesmerter muskelspændinger på grund af fejlbelastning af nakkens og skuldrenes muskler.
Se vores osteopater her.
Smerterne kan optræde som hold i nakken, udstrålende smerter og træthedsfornemmelse i skuldre og arme, myoser, nedsat bevægelighed og stivhedsfornemmelse i nakken med mere. Søg læge hvis smerterne er pludselige og/eller voldsomme; hvis der er udstrålende smerter, føleforstyrrelser eller besvær med at styre arme og hænder.
Hos nogle patienter med nakkesmerter er det muligt at stille en rimelig præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med diskusprolaps, knogleskørhed, og gigtsygdomme.
Hos andre patienter er det ikke muligt at stille en specifik årsag til nakkesmerter. Der er mange teorier om, hvorfor så mange får ondt i nakken, men det er småt med de videnskabelige beviser.
En hverdag med stress og jag, kombineret med et stillesiddende arbejde foran computeren, spiller en afgørende rolle for et voldsomt stort antal mennesker med gener fra nakken. En af følgevirkningerne er ofte hovedpine.
Når du har smerter, er det kroppen selv, der fortæller, at der er noget galt.,For mange mennesker er nakken det område, hvor den røde lampe først begynder at blinke.
Nakken er nemlig et følsomt område og en god indikator på, om du passer godt på dig selv.
Se videoen om nakkesmerter.
Vi har forskellige hold med fokus på ryg, nakke, efter fødsel, hofter og bækken, skuldre, Yoga, hold på maskiner, Parkinson hold og Apopleksihold
Klik her og se vores hold