Osteopat

Osteopat - Osteopati - Næstved Rygcenter

Næstved Rygcenter tilbyder GRATIS telefon-konsultation.

Næstved Rygcenter tilbyder en gratis telefon konsultation til dig, der er i tvivl om, hvad der er den rette behandling for dig.

Gratis telefon konsultation

Er du interesseret i at tale med aut. osteopat – og ejer af Næstved Rygcenter – Hans Andersen, eller aut. osteopat og faglig direktør Thomas Hyldelund, inden du bestiller tid til første konsultation, så book en tid til en opringning. 55738844

Osteopati – Næstved Rygcenter

Osteopati er en manuel behandlingsform baseret på naturvidenskabelige fag som eksempelvis anatomi, neurologi, biomekanik, sygdomslære og fysiologi.

Hos Næstved Rygcenter har vi mange års erfaring med osteopati, så vi kan give dig en effektiv behandling. Derudover efteruddannes vores behandlere løbende, så vi altid er opdateret med den seneste viden på området.

Har du været i behandling tidligere kan du bestille tid her.

Info

Telefon:  55 73 88 44
Mandag-Torsdag:  08:00-11:00 og 12:00-16:00.
Fredag:  08:00-11:00 og 12:00-14:00.

E-mail:  mail@nryg.dk

Lokations nr.:  5790000169269

CVR:  15006706

Kontakt os

Gennemtestet metode

Osteopati som metode går helt tilbage til 1874. Teorien bag metoden er, at kroppen kan helbrede sig selv, hvis kroppen bliver korrigeret mekanisk.

De mekaniske korrektioner består af forskellige manuelle teknikker såsom manipulation og mobilisering af kroppens led samt behandling af det tynde bindevæv, der forbinder alle kroppens strukturer. Hvis disse strukturer bliver normaliseret, vil hele kroppen fungere bedre, da alle strukturer i kroppen påvirker og er afhængige af hinanden.

Find vores osteopater her. Kontakt Næstved Rygcenter her.

Dertil kommer: Henrik Thorsø Christensen, der har læst osteopati i 5 år.

Osteopati er en medicinsk videnskab, som benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling af den gensidige påvirkning af muskel-skelet systemet, det viscerale (organ) system og det kranio-sakrale system.

Hvad kan osteopati behandle?

En osteopat kan udrede og behandle en lang række problemer hos både børn og voksne som eksempelvis:

  • Piskesmæld
  • Hovedpine
  • Migræne
  • Diskusprolaps
  • Rygsmerter
  • Nakkesmerter
  • Iskias
  • Sportsskader
  • Overbelastningsskader
  • Slidgigt
  • Torticollis
  • Frossen skulder
  • Musearm
  • Skulder-, albue- og håndledsproblemer
  • Tennis- og golfalbuer
  • Bækkenproblemer
  • Mekaniske problemstillinger relateret til astma
  • Spædbørn med kolik og skæve kranier
  • Refluks/sure opstød
  • Problemer relateret til kæbeleddet
  • Fordøjelsesproblemer
  • Halebenssmerter
  • Hofte-, knæ- og fodproblemer
  • Løberknæ
  • Inkontinens

Kontakt vores klinik i Næstved

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 55 73 88 44 eller til at skrive til os på mail@nryg.dk for yderligere information om osteopati.

Vi lægger vægt på den enkelte patients individuelle behov, og derfor tager alle osteopatibehandlinger udgangspunkt i en grundig snak med dig, hvor vi får snakket om dine problemer i bevægeapparatet.

Osteopaten behandler ud fra tre grundlæggende principper:

  • Din krop er en helhed, og skal betragtes og behandles som sådan.
  • Din krop kan under de rigtige betingelser helbrede sig selv.
  • Din kropsstruktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden.

En osteopatisk undersøgelse og behandling foregår udelukkende med hænderne uden brug af kemiske medikamenter.

Osteopati er baseret på traditionelle medicinske fag som embryologi, anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik, patologi (sygdomslære) med mere. Osteopati kaldes også for manuel medicin.

Osteopaten har specialiseret sig i hvordan forskellige dele af kroppen arbejder og påvirker hinanden. Osteopaten søger at genoprette balancen mellem kroppens hovedsystemer: muskel- og skelet systemet, organsystemet, kranio-sakralsystemet, bindevæv systemet og kredsløb systemet.

Osteopaten søger at stimulere kroppen til at genvinde normale funktioner og dermed blive i stand til at hele sig selv.

Ved at betragte kroppen som en helhed og arbejde sig ind på de dybereliggende årsager til symptomerne, opstår der hurtigt effektive og holdbare resultater.

Hvilke teknikker benytter en osteopat

  • HVT (High Velocity Low Amplitude Trust)
  • MET (Muscle Energy Techniques)
  • Ledmobilisering
  • FASCIE (bindevævsterapi)
  • ANT (Abnorm Nerve Tension)
  • Kraniosakralterapi
  • Organterapi
  • Strain-Counterstrain (Jones teknik)
  • Akupunktterapi
  • Kostvejledning

Behandlingsfilosofi

  1. Muskel- og skelletterapi
  2. Organterapi
  3. Kraniosakralterapi

Mange behandlere arbejder enten med muskel- og skelletsystemet, kraniosakralsystemet eller organsystemet. Det er tre vigtige systemer, som har en stor effekt på kroppen. Alle tre systemer har osteopater enten opfundet, udviklet eller specialiseret sig i. Osteopater sammensætter de tre systemer i en filosofi, som bygger på gensidige påvirkning. Dermed opnås en endnu højere effekt.

Osteopaten går meget op i, at alt i kroppen skal kunne bevæge sig. Ved nedsat bevægelse eller ubalance i systemet vil der opstå nedsat lokal blodcirkulation og dermed nedsat immunforsvar lokalt (locus resistentia minoris). Det betyder, at der er øget risikoen for lokal inflammation/infektion. Ved at genoprette bevægeligheden og balancen, genoprettes blodcirkulationen, som dermed optimerer helbredet. “If you remove the cause recovery will follow”. – Citat: A. T. Still (osteopatiens grundlægger).

1. Muskel- og skelletterapi:
Terapi, hvorved der genoprettes bevægelighed af de strukturer (nerver, fascier, led, ledbånd, muskler/sener), der har nedsat bevægelighed.

Det inkluderer osteopatiske teknikker som manipulation, ledmobilisering, MET og so videre, herudover benytter osteopat Hans Andersen McKenzie principper og teknikker og akupunktterapi (bindevævsmassage efter akupunkturprincipper).

Osteopaten er specialist i biomekanik og funktionel anatomi, hvilket vil sige undersøger og analyserer af hele kroppen. En patient kan sagtens have smerte et sted, mens årsagen sidder et andet sted. Osteopaten behandler årsagen, ikke symptomet.

2. Organterapi: (viscera)
Ved nedsat organfunktion påvirkes resten af kroppen. Det kaldes et viscero-somatisk refleks (organ-krop påvirkning). Ved nedsat organ funktion kan der opstå bækken/ryg/nakke-smerter, hovedpine og så videre.

Ved organ terapi forstås, at osteopaten forsøger at opnå en optimal væske til- og fraførsel. Det vil sige blod- og lymfegennemstrømning af organerne, så organerne kan opsuge og ”fodre” resten af kroppen med næring/energi i form af vitaminer, mineraler, protein, fedt og kulhydrater.

Organerne har også den vigtige funktion, at de producerer hormoner og søger for et godt immunforsvar, hvilket vi kalder kroppens eget ”apotek”. Ved nedsat blodgennemstrømning eller immobilitet af et eller flere organer, kan der opstå ubalance i kroppens eget ”miljø”. Der kan opstå nedsat blodgennemstrømning i organerne efter operationer, hvor der dannes arvæv. Arvæv trækker sig sammen og kan klemme arterier/vener (blodårer) eller lymfer, så der opstår nedsat væske til- og fraførsel. Eventuelt opstår der en stase (dæmning) af væsken, så den forbrændte energi ikke kan føres væk, og ny energi ikke kan tilføres. Hermed opstår et indre ”surt”miljø”.

Ved organterapi arbejder osteopaten blidt med bindevævet (omenter/fascier), som ”binder” organerne til hinanden og skelettet. Man behandler blidt for at øge organets eget uafhængige bevægelse (motilitet) og afspænder de lukkemuskler, der opdeler spiserør/mavesæk/tolvfinger-tarm/tyndtarm/tyktarm og endetarm.

Åndedrætsmusklen (Diafragma) har en vigtig funktion i, at der ikke opstår stase i organerne. Den fungerer som et stempel og presser den gamle sure væske ud af organerne (som en svamp). Dermed bliver der plads til den ny næringsrig væske. Derfor er det vigtigt, at åndedrætsmusklen fungerer optimalt. Åndedrætsmuskelen hæfter sig på de seks nederste ribben, seks nederste brystryghvirvler og på 1-2-3 lændehvirvel (crus). Ved nedsat bevægelse af disse knogler som følge af blokeringer, arvæv, lungebetændelser osv. vil åndedrætsmusklen forringe sin ”stempel”aktivitet. Dermed kan der opstå stase i organerne med nedsat organfunktion og nedsat immunforsvar til følge.

Organerne bliver reguleret af centralnervesystemet og hormonsystemet (hypofysen). For hver impuls organerne modtager fra centralnervesystemet, sender de tre gange så mange tilbage.

Der kan opstå problemer i organerne ved en blokering i rygsøjlen.
Der kan opstå smerter i rygsøjlen ved organproblemer.
Man kan påvirke organerne via det autonome nervesystem ved at manipulere leddene i rygsøjlen. (Efferent nervestimulering).

Men man kan påvirke rygsøjlen tre gange så meget ved at arbejde med organerne. (Afferent nervestimulering).

Osteopaten arbejder med årsagen, ikke symptomet. “Osteopatens fundament er, at alt blodet skal bevæge sig hele tiden, i alle dele, til og fra alle organer. Organerne må have godt blod hele tiden, og masser af det. Blodet må gøre sit arbejde, og vende tilbage til hjerte og lunger for at aflevere sine urenheder. Blodet skal så returnere som rent blod for at gøre sit arbejde igen, og fortsætte sådan livet igennem”. – Citat: A.T. Still.

3. Kraniosakral terapi
Denne terapi har sit udspring i kraniel osteopati, der blev udviklet i starten af 1900-tallet i USA af dr. W.G. Sutherland. Han bemærkede, hvordan kranieknoglernes udformning kun tillader meget små bevægelser. Og at blokeringer, spændinger og skader kan påvirke helbredet på mange måder.

Den kranielle osteopat arbejder direkte med kranieknoglerne, som behandles med blide manipulationsteknikker for at genoprette balancen. Behandleren fornemmer og påvirker hele kroppen og dens systemer i relation til den kraniosakrale puls.

Osteopati har været kendt og brugt i Europa i over hundrede år. Men fik et stort løft i 1970’erne, da amerikaneren dr. John Upledger udviklede den såkaldte kraniosakral-terapi.

Rytmisk puls i kraniet! Kraniosakral-terapi arbejder først og fremmest ud fra den kraniosakrale rytme, som stammer fra en næsten umærkelig pulseren i cerebrospinalvæsken. En beskyttende og nærende væske, der omgiver hjerne og rygmarv.

Muskler, knogler, hinder, væske, kirtler og nerver danner det kraniosakrale system, som strækker sig fra kraniet til korsbenet (os sacrum) – heraf navnet kraniosakral. Den kraniosakrale rytme opstår som følge af trykændringer i cerebrospinalvæsken med en normal hyppighed på seks til 14 gange pr. minut.

Kroppen har tre grundrytmer

Dr. W.G. Sutherland, opdageren af den kranielle osteopati, betragtede den kraniosakrale puls som den “primære åndedrætsmekanisme”, efterfulgt af hjerterytmen og af vejrtrækningen. Han kaldte den “livets åndedræt”, eftersom det er den af de tre rytmer, som opstår tidligst i fosterstadiet og først standser nogen tid efter den sidste vejrtrækning og efter det sidste hjerteslag.

Den kraniosakrale rytme rummer et menneskes vitalitet og bygger dermed bro mellem kroppens fysiske aspekt og de psykiske dimensioner. Derfor bliver den kraniosakrale rytme også kaldt “sjælens puls”.

Med kraniosakral-terapi kan man nå ind til en helhed af krop og sjæl og dermed hjælpe den “indre doktor” med at genoprette harmoni og balance.

Kraniosakral terapi kan bruges ved problemer som fødselstraumer, børn med kolik og torticollis, hovedpine, migræne, piskesmældsskader, stress-relaterede problemer m.fl.

Osteopati blev grundlagt af Andrew Tayler Still

Osteopati blev grundlagt af Andrew Tayler StillOsteopati blev grundlagt i USA af læge Andrew Taylor Still i 1892. Systemet var hovedsagelig baseret på undersøgelse og behandling af muskler og skelet.

Dr. Still forstod vigtigheden af cirkulationssystemet og mente samtidig, at kroppen havde sit eget apotek for selvhelbredelse. Kranio-sakral terapi og organterapi er siden tilført osteopatien.

I USA er der 17 universiteter for osteopatisk medicin. Osteopati er en lægegerning, hvoraf medicin og kirurgi indgår. I resten af verden indgår medicin og kirurgi ikke i osteopati-studiet.

Hvordan bliver man osteopat i Danmark

I Danmark har man som læge, kiropraktor eller fysioterapeut mulighed for at blive osteopat D.O. (Diplom i Osteopati) hos International Academy of Osteopathy I.A.O. Derefter kan man tilføje en universitetsgrad på British College of Osteopathic Medicine BCOM i osteopatisk medicin.

Siden 2000 har I.A.O. haft en skole for osteopati i København.

Call Now ButtonRING OP