Søg
Close this search box.

Sad op og sov grundet smerter fra bækken – Ania Skovgaard

Ania Skovgaard har et skævt bækken, der siden hendes første fødsel for snart 10 år siden har drillet hende og givet mange smerter.

”Jeg har haft smerter både når jeg skulle bevæge mig rundt og lave dagligdagens gøremål, lave ting sammen med mine børn, passe mit job, og når jeg skulle sove. Smerterne har været konstante, og jeg har måtte tage smertestillende for bare at kunne komme ud af sengen og i gang med dagen.

På mit arbejde har jeg som pædagog, måttet trække på mine kollegaer i de aktiviteter, hvor man skal være aktiv. Det har været frustrerende, at jeg ikke har kunne udføre dele af mit job.

Jeg har haft svært ved at dyrke min store fritidsinteresse, nemlig at spille fodbold. Hvis jeg forsøgte mig med en kamp/træning, så endte det altid med, at jeg måtte være på smertestillende i flere dage efterfølgende, og alligevel havde jeg stadigvæk så store smerter, at jeg dårlig kunne bevæge mig rundt.

Jeg har været nødsaget til at købe en elevationsseng, da jeg ikke har kunnet ligge fladt ned og sove på grund af smerter. Jeg har nærmest måtte sidde ret op og ned og sove, hvilket har givet en nattesøvn med ret mange forstyrrelser. Jeg er vågnet mange gange med ondt i nakken, fordi min hoved faldt til siden, når jeg faldet i søvn. Jeg blev nødt til at stå op efter 5-6 timer, fordi jeg havde så mange smerter, at jeg ikke kunne holde det ud mere.

Det startede efter min første graviditet, og er blevet værre og værre med tiden. Jeg havde min første behandling hos osteopat Hans Andersen, ca. 3 år efter graviditeten. Jeg blev henvist af en veninde, som er fysioterapeut og som havde haft samme problemstilling som jeg havde. Hun havde været hos Hans Andersen med god effekt, så det skulle jeg også prøve.

Efter behandlingerne havde jeg det klart bedre, og jeg kunne lave flere ting i hverdagen, uden at jeg havde meget store smerter, men jeg skulle stadig sidde op og sove om natten.

Efter min anden graviditet for 4 år siden har det været rigtig slemt igen. Jeg har måttet trække ekstra på mine kollegaer igen, helt lade være med at spille fodbold og nærmest været på smertestillende dagligt, og nattesøvnen har der ikke været meget af. I april 2020 havde jeg min første tid hos aut. osteopat Hans Andersen. Jeg har indtil nu - september 2020 - været hos Hans seks gange og der er sket så store fremskridt, at jeg har svært ved at få armene ned. Jeg er smertefri de fleste dage. Jeg kan stadig have en dag indimellem, hvor jeg bliver nødt til at tage smertestillende og næsten ikke kan bevæge mig rundt, men det er max et par gange om måneden frem for hver dag.

Jeg er begyndt at spille fodbold, uden at jeg skal kæmpe med smerter efterfølgende. Jeg skal ikke trække på mine kollegaer på jobbet, jeg kan selv deltage i de fysiske aktiviteter. Det vildeste af det hele er, at jeg er kommet ned og ligge, når jeg sover. Det betyder, at jeg sover hele natten uden forstyrrelser, at jeg bliver rettet ud, at jeg får lukket ned mentalt, hvilket giver forøget energi, klarhed i hovedet, overskud og større livskvalitet.

Og som ekstra bonus har det givet mig energi og overskud til at komme af med de ekstra kilo fra graviditeten, hvilket betyder at jeg pt er blevet 20 kilo lettere.

Hans Andersen fra Næstved Rygcenter får mine bedste anbefalinger” slutter Ania Skovgaard".

Book en tid hos osteopat Hans Andersen på telefon 5573 8844 eller på mail@nryg.dk
Telefontider: mandag til fredag fra kl. 08:00 til kl. 11:00 og fra kl. 12:00 til kl. 16:00 (om fredagen kun til kl. 14:00).

RING OP