Kroniske smerter

Hvad er kroniske smerter / konstante smerter / længerevarende smerter?

Hør aut. fysioterapeut Daniel Bødtger forklare om kroniske smerter, som han har specialiseret sig i.

Når der tales om smerter, så opdeler vi smerter i akutte smerter og kroniske smerter. Akutte smerter, er smerter der har varet i 7-14 dage, og er typisk forårsaget af en skade af større eller mindre størrelse. Tænk for eksempel på en hudafskrabning – efter 14 dage, er der typisk få eller ingen spor tilbage efter den tidligere skade. Kroniske smerter, er betegnelsen for smerter der har varet i mere end 3 måneder.

Hvis du har kroniske smerter, er du ikke alene. Omkring 1,2 millioner danskere lever med kroniske smerter. Kroniske smerter lyder for mange som om, at det er ensbetydende med, at man skal leve med smerterne resten af sine dage. Det er heldigvis sjældent nødvendigt, og sjældent tilfældet. Derfor betegner vi herunder kroniske smerter, som længerevarende smerter.

Grunden til at man laver den her opdeling af akutte og længerevarende smerter er, at kroppen har helet langt de fleste skader efter 3 måneder – og stort set alle efter 1 år. Alligevel er der alt for mange, der oplever at have smerter 1 år efter smerterne debuterede.

Årsagen til og mekanismerne bag, at smerterne fortsat er tilstede, kan være mange og er ofte komplekse. Vi kan dog groft dele de potentielle årsager til længevarende smerter op i 3 kategorier:

Nociceptive smerter: Der er fortsat tegn på skade–som sagt er dette ikke ofte tilfældet efter 1 år.

Neuropatiske smerter: Smerter forårsaget af neurologisk sygdom, hvilket kan være i forbindelse med diabetes eller sklerose.

Nociplastiske smerter: Som er lidt mere komplekse:

For at forstå nociplastiske smerter (de lidt mere komplicerede smerter), er vi først nødt til at forstå smerter i al almindelighed. Før i tiden mente man, at skade var lig med smerte og smerte lig med skade. Man troede, at vi havde smertenerver fordelt rundt i kroppen, og når noget skadeligt kom i kontakt med nerveenderne, så blev der sendt et smertesignal til hjernen, som vi efterfølgende oplevede. Nu om dage ved vi heldigvis, at det ikke hænger sammen helt så simpelt.

Vi har ikke smertenerver, men vi har det, vi på dansk ville kunne kalde for ”farenerver”. Farenerver kan opfatte mekaniske tryk – såsom slag, niv og tryk, de kan opfatte varme/kuldeforandringer–såsom at brænde sig eller få forfrysninger, og de kan opfatte kemiske forandringer – hvis man hælder salt i et sår

Hvis disse nerveender bliver stimuleret tilstrækkeligt, sender de et signal til hjernen via rygmarven, og så vurderer hjernen, på baggrund af al tilgængelig information den har relateret til faresignalet fra dette kropsområde, hjernen om det er noget der bør udløse en smertereaktion eller ikke.

Smerter er hjernens måde at beskytte kroppen på, på baggrund af tilgængelig information. Nogle gange er den information vi fodrer hjernen med ikke helt korrekt. Det kan være, at vi går og fortæller os selv, at vi aldrig kommer til at leve et liv uden smerter, det kan være at vi er bange for at bevæge os–ikke kun fordi det gør ondt, men fordi vi er bange for at vi skader kropsdelen vi har ondt i – vi er bange for at vores krop vil gå i stykker.

Det kan også være, at vi en gang for mange år siden har fået konstateret en diskusprolaps, som vi forestiller os, stadigvæk er skyld i vores smerter.

Det kan også være ting som manglende søvn eller uhensigtsmæssige spisevaner, der belaster kroppen i stedet for nære den. Stress, depression, dårligt mentalt velvære, er er alt sammen eksempler på faktorer, der øger det vi firkantet kan kalde hjernens alarmberedskab. Jo flere af de her faktorer vi har fodret hjernens alarmberedskab med, jo mindre skal der til for, at hjernen har brug for den beskyttelse – der sætter sig som smerter.

Når du har ondt i en legemsdel over længere tid, kan det være i vævet i en kropsdel, hvor der bliver dannet flere sensoriske nerver – altså flere følenerver i området. Det vil altså sige, at tærsklen bliver lavere for hvor meget inde- og udefra kommende stimuli, der skal til i det område for, at det udløser et faresignal – og her ved potentielt smerte.

Hvad kan man selv gøre, når du har kroniske smerter / længerevarende smerter

Når du har kroniske smerter, er det afgørende, at du bliver ved med at bevæge dig. Inaktivitet er starten på en ond cirkel, hvor du mister mere og mere muskelkraft. Måske kan det hjælpe dig at udarbejde planer for hele ugen, så du sikrer dig en aktiv hverdag.

Vidste du at... om kroniske smerter / længerevarende smerter

1,2 millioner danskere lider af kroniske smerter / længerevarende smerter
Kroniske smerter, er smerter der har stået på i 3-6 måneder.
Kroniske smerter kan være enten vævsskade-eller nervesmerter.
Kroniske smerter starter som akutte smerter.

Opsøg hjælp, hvis du lider af kroniske smerter

Hos Næstved Rygcenter har vi flere behandlere, der har specialiseret sig inden for kroniske smerter. Samme med vores osteopater her kan vi med stor faglig ekspertise hjælpe dig med en grundig undersøgelse og samtale for at klarlægge, hvilken mekanisme der er roden til netop dine smerter – herunder om der er tegn på vævskade eller ej. Vi kan også hjælpe dig med at identificere de faktorer, der er vedligeholdende for dine smerter.

På baggrund heraf kan vi hjælpe dig med at lægge en solid og specifik behandlingsplan, der har dig som menneske for øje. For uanset årsagen bag netop dine smerter, står vi i Næstved Rygcenter klar til at hjælpe dig på vej mod et liv uden smerter.

Osteopati kan være en effektiv tilgang til at lindre kroniske smerter. Osteopater anvender manuelle teknikker og manipulationer til at identificere og behandle spændinger, blokeringer og ubalancer i kroppen, som kan forårsage eller forværre kroniske smerter.

Osteopati tager en helhedsorienteret tilgang til behandling og fokuserer på at behandle ikke kun symptomerne, men også årsagen til smerten. Osteopater vil undersøge kroppen som helhed, herunder muskler, led og væv, for at identificere eventuelle spændinger eller blokeringer og derefter anvende en række teknikker, såsom massage, manipulation, bløddelsbehandling og øvelser til at frigøre spændinger og genoprette balance og bevægelsesfrihed i kroppen.

Det er vigtigt at bemærke, at osteopati ikke kan kurere alle former for kroniske smerter, og det kan være nødvendigt at kombinere osteopati med andre behandlinger, såsom medicin, fysioterapi og psykologisk behandling, afhængigt af årsagen til smerten.

Hos Næstved Rygcenter har vi 8 aut. osteopater, der står på spring for at hjælpe dig. Der er ingen eller kort ventetid på at komme til en osteopat.