Fysioterapeut
Mit navn er Nicklas Brandt, og jeg er autoriseret fysioterapeut her hos Næstved Rygcenter. Jeg blev uddannet fra fysioterapeutskolen i Næstved i januar 2024 og startede som en del af teamet den 1. november samme år. Som fysioterapeut arbejder jeg med hele kroppen og har en holistisk tilgang til behandling.
Min interesse for fysioterapi spænder bredt, men jeg har især erfaring med behandling af skulder-, nakke-, ryg- og knæproblematikker. Jeg har også arbejdet med patienter med kroniske sygdomme som sclerose og med genoptræning af borgere med apopleksi og andre senhjerneskader.
Til min afsluttende eksamen skrev jeg om respiratorisk fysioterapi og dens betydning for det mentale helbred. Jeg er meget optaget af, hvordan åndedrættet og den mentale tilstand påvirker hinanden og kan bruges aktivt i behandlingen for at skabe balance og velvære.
Jeg er også uddannet personlig træner og har stor erfaring med både individuel træning og holdtræning for børn og voksne. Jeg nyder at udvikle specialdesignede træningsprogrammer, der er skræddersyet til den enkelte, og elsker at motivere andre til at opnå deres mål.
I september 2024 begyndte jeg på den 4-årige uddannelse til osteopat for at udvide mine behandlingsmuligheder og få en endnu dybere forståelse af kroppens sammenhænge.
Privat bor jeg i Næstved med min kæreste og vores tre børn – en dreng og to piger. Når jeg ikke er på klinikken, nyder jeg familietid og finder balance i en aktiv hverdag.
Jeg glæder mig til at møde dig på klinikken og hjælpe dig med at finde den bedste vej til øget sundhed og livskvalitet.