Nadia Pedersen

Osteopat

Nadia Pedersen Osteopat

Mit navn er Nadia, og jeg er autoriseret fysioterapeut og osteopat. Jeg arbejder med mennesker i alle aldre – fra børn og unge til voksne og ældre.

Min tilgang er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i dig, din krop og din livssituation. Gennem manuelle teknikker, fysioterapeutiske øvelser og nærværende dialog arbejder vi sammen om at skabe bedre balance, bevægelse og trivsel.

Jeg har en særlig interesse for kvinders sundhed og kvinderelaterede problematikker samt for de forandringer, kroppen og livet gennemgår i forskellige faser. Jeg interesserer mig desuden for behandling af babyer og små børn og for de særlige behov og forandringer, der gør sig gældende i den tidlige del af livet.

Ved siden af mit arbejde som osteopat er jeg på tredje år af min uddannelse som NLP-psykoterapeut, hvor jeg arbejder under supervision.

Som en del af min uddannelse tilbyder jeg samtaleforløb til dig, der ønsker et trygt rum til at undersøge det, der fylder.

Måske oplever du stress, uro eller tankemylder. Måske står du i en livsforandring, kæmper med selvkritik eller lavt selvværd, har udfordringer i dine relationer eller mærker et behov for at sætte tydeligere grænser. Det kan også være, at du føler dig fastlåst eller længes efter større klarhed, ro og kontakt til dig selv.

Jeg tror på betydningen af at blive mødt som det hele menneske, man er. Derfor er nærvær, respekt og tillid centrale for mig i mødet med dig.

Jeg glæder mig til at møde dig på klinikken på Bataljonsvej 3, Næstved og hjælpe dig med at opnå varig bedring og øget livskvalitet.

Hos mig kan du bruge din sundhedsforsikring. Det koster fast 850 kr. at komme ind til mig.

Jeg hjælper inden for følgende områder: Ryg, hofte, knæ, fødder, hovedpine, nakke, skulder/arm, gravide, Gyn, bækkensmerter, baby fra 2 uger gammel, børn i alderen 4 – 13 år, maveproblemer/kost.

Se flere behandlere