Fysioterapeut
Mit navn er Rune Hee Zachariassen, og jeg er autoriseret fysioterapeut her hos Næstved Rygcenter. Jeg blev uddannet fra fysioterapeutskolen i Næstved i januar 2024 og startede straks efter som en del af teamet.
Som fysioterapeut arbejder jeg med hele kroppen og har en særlig passion for træning som en central del af genoptræning og velvære. Min interesse for fysioterapi udspringer af en nysgerrighed på kroppen og dens potentiale. Som yngre oplevede jeg selv skader og skavanker, der gjorde træning udfordrende, og det har givet mig en forståelse for, hvor vigtig den rette hjælp og vejledning kan være.
Jeg har en særinteresse for behandling af knæ, hofter og ryg og brænder for at hjælpe dig med at opnå en smertefri og stærkere hverdag. Jeg kombinerer min faglige viden med en ansvarsbevidst og nærværende tilgang, og jeg sætter pris på at skabe en god atmosfære med plads til humor og tryghed.
Privat bor jeg i Næstved sammen med min kæreste. Når jeg ikke arbejder, nyder jeg selv at holde kroppen i gang og udforske nye måder at bevæge mig på.
Jeg glæder mig til at møde dig på klinikken på Eskadronsvej og hjælpe dig med at finde den bedste vej til en sundere krop og en stærkere hverdag.