Julie Sønderup

Fysioterapeut

JulieJulie Sønderup fysioterapeut

Mit navn er Julie, og jeg er autoriseret fysioterapeut her hos Næstved Rygcenter. Jeg blev uddannet fra fysioterapeutskolen i Næstved i januar 2023 og har været en del af teamet siden februar samme år. Mit arbejde som fysioterapeut giver mig mulighed for at forene min faglige viden og passion for bevægelse med at hjælpe mennesker til en bedre hverdag.

Jeg lægger stor vægt på den personlige kontakt med dig som patient. For mig er det afgørende, at du føler dig hørt og forstået, da det er fundamentet for et godt behandlingsforløb. Ud over behandlingen fokuserer jeg på at give dig redskaber, så du selv kan arbejde aktivt for at komme dine problematikker til livs.

Som fysioterapeut arbejder jeg med hele kroppen, men jeg har særlig erfaring med behandling af hofte, knæ, nakke og ryg. Min tilgang er meget holistisk, og jeg gør mit bedste for at hjælpe dig af med dine smerter. 

Jeg finder det givende at have holdtræning, både i salen og i maskiner, da der opstår et helt særligt fællesskab og sammenhold når mennesker samles om bevægelse.  

Jeg har desuden arbejdet meget med genoptræning efter hjerneblødning eller blodprop, og lige nu bruger jeg meget af min tid på at hjælpe dig, der har fået en hjernerystelse, tilbage til den hverdag som du kender. Jeg har gennemført 2 kurser inden for hjernerystelse, ét af dem er hos Dansk selskab for sportfysioterapi, Dansk selskab for muskuloskeletal fysioterapi, samt Dansk selskab for neurologisk fysioterapi, som bl.a. har været med til at udvikle de kliniske nationale retningslinjer inden for hjernerystelse. 

Jeg glæder mig til at møde dig på klinikken på Bataljonsvej 3 og hjælpe dig med at finde den rette vej mod en stærkere og sundere hverdag.

Se flere behandlere