Ældre Fitness

Hver mandag kl. 13:00 og tirsdag kl. 12:30 – og der er fortsat ledige pladser. Det er aut. fysioterapeut Frederikke Granhøj Bomholt, der har holdet, og hun garanterer sved på panden og smil på læben.

Ældre fitness er et hold, der henvender sig til dig, der gerne vil forsætte med at have en aktiv livsstil, holde kroppen rørig og selv klare hverdagens gøremål.

Vi ved, at der med regelmæssig fysisk aktivitet følger mange fordele. Du kan blandt andet mindske risikoen for forhøjet blodtryk, blodpropper, hjertekarsygdomme og stivhed i muskler og led.

Selve træningen vil bestå af forskellige elementer. Vi vil få trænet og udfordret vores kondition, styrke, balance og forhåbentlig lattermusklerne. I træningen vil vi inddrage håndvægte, store og små bolde, glidestykker, måtter, stole, kortspil – kun fantasten sætter grænser.

Der vil være fokus på det sociale i holdtræning, og derfor er der plads til alle, uanset om du er gående, gående med stok eller rollator. Du er mere end velkommen.

Holdet foregår på Eskadronsvej 4D i Næstved. Det koster 250 kr. om måneden at være med på et hold. For 100 kr. mere om måneden, kan du frit træne alt det du vil på maskinerne i vores træningsmiljø (bemærk, at du skal have et nøglekort, som koster 100 kr. i depositum. Det vil sige penge, som du får tilbage, hvis du afleverer kortet).

Det er aut. fysioterapeut Frederikke Granhøj Bomholt, der står for holdet.