"Jeg var meget skeptisk, men Rygskolen hos Næstved Rygcenter blev min redning".
Sådan siger Terese Kaarsberg Puggaard. Hun deltog på en af vores Rygskoler i foråret 2017. Det blev vendepunktet for hende. Terese havde opsøgt osteopat Hans Andersen med nakkesmerter. Forud var gået flere år med ondt i ryggen, og det havde sat sig i nakken og nærmest invalideret hende.
”Da Hans sagde til mig, at jeg ville have stor gavn af at starte på en Rygskole, var jeg skeptisk, men han bookede mig med det samme til en forundersøgelse hos en fysioterapeut. Jeg overvejede kraftigt et afbud, men mødte op. Jeg havde det på alle måder skidt. Alle mine argumenter om, at jeg havde prøvet mange behandlere før i både det etablerede system og hos de alternative behandlere, og ingen kunne hjælpe, blev stille og roligt pillet fra hinanden. Jeg mødte derfor op på Rygskolen” siger Terese.
Book en tid hos Hans Andersen her.
Terese har modicforandringer i ryggen, men også stofskiftet drillede, og hun havde taget 10 kg på. Der var ingen styrke at spore i musklerne, og hver bevægelse var en udfordring, og fyldt med mange smerter. Hun fik hjælp til alt hjemme såsom at få strømper på, tømme opvaskemaskinen, støvsugning med mere. Hver gang hun havde prøvet at træne, medførte det 2-3 dage i sengen.
”På Rygskolen hjalp fysioterapeuterne hende med små kontrollerede bevægelser, som langsomt vænnede kroppen/ryggen til bevægelse. Bevægelighed var et stort problem med tre års konstante smerter, hvilket havde gjort min lænd fuldstændig stiv. Men også teoridelen på Rygskolen var en øjenåbner for mig. Jeg troede, jeg vidste det hele i forvejen, men jeg blev klogere. Meget klogere undervejs. Jeg vidste godt, at fysisk aktivitet ikke ville skade min ryg, men når det hele bare blev værre, så stoppede jeg. Rygskolen hjalp mig hurtigt, og allerede efter få gange mærkede jeg forbedringer, og jeg skulle ikke ligge i sengen 2-3 dage efter hver træning”.
Book en tid hos Hans Andersen her.
Efter Rygskolen startede Terese på et ryghold og træner hver uge i træningsmiljøet på Eskadronsvej. Rygskolen har hjulpet hende i den rigtige retning, og så langt, at hun i dag er helt ude af det kommunale sygedagpenge forløb og i ordinært job uden tilskud.
”Jeg har stadig mange smerter, men færre end inden forløbet. Jeg har fået mere overskud igen og har næsten tabt de 10 kg. Jeg kan varmt anbefale Næstved Rygcenter, hvor både Hans Andersen, og hans medarbejdere har gjort en stor forskel for mig, selvom der er lang vej endnu” slutter en glad Terese Kaarsberg Puggaard.
Book en tid hos Hans Andersen her.