Rygskolen hjalp Hanne, der havde spinalstenose og to prolapser

k-placeringsbillede-nryg

​Stærke smerter i lænd og ryg, og et ”sovende” ben gjorde, at Hanne Haar havde svært ved at klare sin hverdag og sit arbejde. Derfor opsøgte hun sin egen læge i sommeren 2013, som dels sendte hende til fysioterapeut og dels til MR scanning.

"Jeg fik diagnosen spinalstenose og to prolapser. En operation ville være meget omfattende, så min læge anbefalede mig intensiv træning, før en operation kunne komme på tale.

Jeg havde mange smerter, da jeg startede på Rygskolen hos Næstved Rygcenter. Fysioterapeuterne på holdet var, udover undervisningen, gode til at fortælle, hvad der ville være godt for mig i hverdagen", siger Hanne Haar.

På Rygskolen lærer deltagerne, hvordan det blandt andet er bedst at sidde, stå og løfte, hvilket hjalp Hanne Haar til at komme videre med langt færre smerter. I dag træner hun tre gange om ugen i træningsmiljøet på Eskadronsvej. Hun følger et program, som fysioterapeuten har hjulpet med.

"Derfor kan jeg varmt anbefale Rygskolen hos Næstved Rygcenter. Jeg blev hjulpet så meget, at en operation ikke længere er aktuel", slutter Hanne Haar.

Call Now ButtonRING OP