Søg
Close this search box.

Når en tværfaglig indsats er det bedste

Fysioterapi - kiropraktik - osteopat - Næstved Rygcenter

”Samtidig med min almindelige træning, som primært består af cykling, svømning og løb, har jeg ikke været god nok til også at få trænet min ryg” siger Brian Meisner,  der vågnede en morgen med akutte rygsmerter. Straks ringede han til Næstved Rygcenter, og fik samme dag en tid hos aut. osteopat Hans Andersen.

Det blev til en grundig undersøgelse og behandling hos Hans og en anbefaling til at få yderligere behandling hos klinikkens kiropraktor Jens Jacobsen, kombineret med rygtræning hos aut. fysioterapeut Ole Mittag.

”Det var en komprimeret opstart, men også en fantastisk kombination af behandling og træning. Meget hurtigt fik jeg det bedre. Hans anbefalede, at jeg kom med på den kommende Rygskole, som startede op umiddelbart efter.

På Rygskolen mødte jeg Ditte og Kristina, der begge er aut. fysioterapeuter. Rygskolen er et 10 ugers forløb med undervisning og træning. Rygskolen har givet mig et rigtig godt og brugbart kendskab til øvelser, som jeg også nemt kan lave derhjemme. Det er enkle øvelser som kan udføres uden en masse rekvisitter. Jeg har købt en stor bold, nogle elastikker og lidt håndvægte, hvilket er nok.

Både Kristina og Ditte har været gode til at fortælle på Rygskolen, at vi ikke er deltagere i en konkurrence. Vi er på et hold og træner samtidig. Vi skal mærke efter, hvor vores smertegrænse er, og hvordan vi selv har det. Ikke noget med at konkurrere om, hvem der kan flest gentagelser af den enkelte øvelse”, siger Brian, der slutter af med at sige: ”Der er altid en god atmosfære og stemning, når man kommer hos Næstved Rygcenter. Alle hilser og snakker, og jeg fik hurtigt tillid til behandlerne og deres kompetencer, hvilket for mig er ret vigtigt. Jeg kan kun anbefale dels den tværfaglige indsats og dels den gode stemning”.

Rygskolen er et 10 ugers forløb, som indeholder både undersøgelse, teori, træning og en opfølgning. Næstved Rygcenter har haft op imod 1.000 personer med på vores Rygskole gennem de seneste 20 år. Resultaterne taler for sig selv. Deltagernes oplevelser er, at:

✅ 56% har færre smerter
✅ 69% har fået en bedre kondition
✅ 95% har opnået en større muskeludholdenhed
✅ 80% har fået et forbedret funktionsniveau.

 

RING OP