Søg
Close this search box.

Hjælp til vejrtrækningsproblemer

I efteråret 2022 fik Kasper Dyring Nielsen det værre og værre. Til sidst kunne han næsten ikke trække vejret. En anbefaling og et skub fra konen, førte til en konsultation hos aut. osteopat Hans Andersen - Næstved Rygcenter.

De første gange Kasper kom hos Hans Andersen, kunne han stort set ikke trække vejret. Der handlede det om at få gang i musklerne og lungeregionen, for at frembringe en bedre vejrtrækning. Samtidig med, at behandlingen havde en effekt, og hjalp til at give mere energi og overskud, begyndte Hans at spørge ind til Kaspers liv med udgangspunkt i de såkaldte KRAMSS faktorer (kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress).

”Jeg levede et liv med inaktivitet, dårlig kost (sukker og meget præfabrikeret mad) og stress. Jeg passede slet ikke på mig selv, som man burde. Man passer på sin bil, hus, cykel og andre materielle ting, men vores krop behandler vi skidt.

Da Hans hørte om den livsstil, tog han sig til hovedet. Det var ikke vejen frem, hvis jeg ønskede et liv uden risiko for hjerte/kar sygdomme, og generelt dårlig velvære.

Han sagde tydeligt: ”Lige nu symptombehandler vi. Du kan fortsætte dit liv som nu – et dårligt liv med mange udfordringer – eller du kan ændre på det. En sundere kost med den rigtige syre/base sammensætning, og mere bevægelse er vejen frem”. Det kunne jeg forholde mig til. Og faktisk lød det helt fornuftigt.

Jeg fik foretaget en Kropsanalyse, som viste, at min kropsalder, var 15 år ældre end min dåbsattest foreskriver (det er den højeste grænse, som vægten kan måle, så reelt kan den have været højere). Jeg gik i gang med det samme. Væk med sukkeret og i gang med at lave mad selv. Det, sammenholdt med motion, kunne jeg allerede efter en uge mærke, at jeg var mere frisk og havde energi til meget mere. Og sådan fortsatte jeg, samtidig med behandlingerne hos Hans Andersen.

Jeg har tabt mig mere end 20 kg. Jeg har fået troen på mig selv tilbage. Jeg er blevet mit ”gamle jeg”, og den mand, som min kone giftede sig med for en del år siden.

Det har været en god oplevelse at komme hos osteopat Hans Andersen. Han lyttede og var meget konkret i forhold til, hvad der var galt med mig. Han var troværdig og tillidsvækkende. Og så kunne han forklare, hvad der skulle til, at jeg fik det bedre. Det har virket 100%. Jeg er meget glad” slutter Kasper Dyring Nielsen.

Bestil en tid hos aut. osteopat Hans Andersen, eller en af vores andre osteopater her.

 

RING OP