Fik øvelser hos en osteopat

Iris Jørgensen

En brystoperation i 2014 gav efterfølgende Iris Jørgensen mange smerter i ryg og mave.

”Min læge ordinerede morfin i stigende mængder. Jeg insisterede på at få en CT scanning af min mave og ryg. Det fik jeg i september 2020.

Inden da havde jeg flere gange søgt hjælp andre steder. Min oplevelse var, at der blev behandlet symptomer, og ikke taget fat om det egentlige problem. Smerterne vendte hurtigt tilbage efter hver behandling.

Scanningen viste, at jeg havde metastaser ved nederste rygsøjle, som indtil nu har resulteret i ca. 40 sygehusbesøg på 4 forskellige hospitaler.

Min søn Carsten havde været hos aut. osteopat Nikolaj Kaufmann flere gange, og med gode resultater. Derfor tog min søn mig med ned til Nikolaj. Efter 2 behandlinger, hvor Nikolaj viste mig nogle øvelser for min ryg og mave, kunne jeg stoppe med morfin. Jeg er nået dertil, hvor jeg kun tager Panodil efter behov.

Nikolaj har også hjulpet mig af med smerter i min højre arm. Det var øvelser der skulle til. Noget tyder på, at jeg har en indeklemt nerve grundet sammenfald i ryggen (knogleskørhed). Jeg har fået nogle nye øvelser, som skal være med til at rette mig lidt mere op, og af med mine smerter.

Øvelserne, jeg fik for ben, ryg og mave, udfører jeg stadig, og jeg er ikke i tvivl om, at de hjælper mig.

Jeg har stor sympati og respekt for Nikolaj, både fagligt og menneskeligt. Han får derfor den bedste anbefaling fra mig” slutter Iris Jørgensen.

Omkring 200.000 danskere er identificeret med knogleskørhed. Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet er 2-3 gange højere. Hvert år identificeres ca. 17.000 borgere med knogleskørhed. Langt størstedelen af de ramte er kvinder. Ofte opdages knogleskørhed i forbindelse med et brud.