Hjernerystelse kan behandles

I november 2021 pådrog Natacha Kulis sig en hjernerystelse. Hun faldt ned i et hul, og slog sig. På skadestuen fik hun taget billeder af skulderen. Billederne viste ikke nogen skade. Mens hun var på skadestuen, fik hun kvalme. Hun blev derfor sendt hjem med en folder om hjernerystelse, da mistanken var der.

”Jeg husker ikke noget fra faldet, men jeg var hjemme i en uge, inden jeg stille begyndte at arbejde igen. Først få timer, men med en hurtig øgning af timeantallet. Så fik jeg det for alvor dårligt. Træthed, kvalme og en følelse af at ville flygte fra jobbet, fordi min hjerne var blevet fyldt med for mange indtryk. Jeg kunne ikke rumme arbejdet eller blot at være der.

Jeg havde tryk i hovedet og jeg begyndte at ryste, fik hukommelsesbesvær, svien i øjnene, og samsynsbesvær (Samsynsproblemer opstår, fordi øjnene ikke samarbejder, som de skal, hvilket kan føre til symptomer som trætte øjne, smerte i og omkring øjnene, hovedpine og dobbeltsyn).” fortæller Natascha.

Natascha havde svært ved at skrive og ramme tasterne på telefonen. Og blev henvist til VISP (Videncenter for specialpædagogik), fordi hun fik det dårligere. Via VISP kom hun i kontakte med en optometrist, der konstaterede, at hun havde samsynsbesvær.

En søgen på nettet efter en behandler, ledte Natascha til Næstved Rygcenter. Hurtigt stod det klart, at det var aut. osteopat Nikolaj Kaufmann, der kunne hjælpe.

Nikolaj har været med i projektgruppen, der gennem Dansk Selskab for Fysioterapi, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og Dansk Center for Hjernerystelse udgav ”Klinisk retningslinje om fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af hjernerystelse” i maj 2021  .

”Nikolaj var fantastisk at komme ind til. Han er positiv og der er ingen tvivl om, at han vidste, hvad det handlede om. Han har lært mig, at jeg skal fokusere på det, der gør mig glad, og smide alt andet væk. Han har været meget inspirerende og motiverende for mig. Han har lært mig, hvordan jeg styrer den energi jeg har til rådighed. At jeg hele tiden skal passe på mig selv, og mærke efter, hvornår jeg bliver for træt, og finde balance imellem at være aktiv og holde pause.

Jeg er kommet hos Nikolaj i ca. tre måneder nu. Der er 1 til 2 uger mellem behandlingerne. Og der er ingen tvivl om, at jeg har fået det bedre. Meget bedre. Der er et stykke vej endnu, men Nikolaj mener der er store chancer for, at jeg bliver helt frisk igen. Det glæder mig.

Når jeg er hos Nikolaj, så handler det om mig. Han kan huske mig fra gang til gang, og finder mig, lige der, hvor jeg er i min situation. Når jeg har mange symptomer, trykker han på nogle punkter på kroppen, der dæmper centralnervesystemet. Han er åben for, at jeg kan komme og få en hurtig tid, hvis dette er nødvendigt for mig. Og så har han lært mig om relativ pulstræning, som jeg bruger aktivt i min genoptræning.

Jeg er meget glad for at komme hos Nikolaj, og jeg tror på, at han har ret, når han siger, at jeg bliver helt frisk igen” slutter Natascha Kulis.

Book tid til en udredning hos aut. osteopat Nikolaj Kaufmann her.